Dette års europæiske arbejdsmiljøuge afholdes den 19.-23. oktober 2020 og øger bevidstheden om den nyligt lancerede kampagne for 2020-22, Sunde arbejdspladser letter belastningen, som tager sigte på at forebygge arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær.
Højdepunkter
Landbruget er en af de sektorer, der har den højeste forekomst af muskel- og skeletbesvær, da den traditionelt indebærer tunge byrder, gentagne bevægelser og statisk kropsholdning. I et nyt debatoplæg ses der nærmere på eksemplet fra Italiens Marche-region, og hvordan mekanisering kan mindske risikofaktorerne for muskel- og skeletbesvær.
Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær er i centrum for EU-OSHA's seneste arbejdsmiljøkampagne, og med god grund. Denne invaliderende lidelse, som blandt andet medfører ryg- og nakkesmerter, er en af de mest udbredte lidelser blandt arbejdstagerne i Europa.
Kampagnen blev skudt i gang på en pressekonference med deltagelse af EU-kommissær, Nicolas Schmit, den tyske forbundsminister for arbejds- og socialspørgsmål, Hubert Heil, og EU-OSHA's administrerende direktør, Christa Sedlatschek.
source: http://www.wmhd2020.com/
Den 10. oktober hvert år markeres verdensdagen for mental sundhed. I år er temaet mental sundhed for alle. Flere ressourcer, bedre adgang. Verdensforbundet for mental sundhed, der står bag, har som formål at øge kendskabet til spørgsmål, der vedrører mental sundhed i verden, og behovet for flere ressourcer til området, navnlig under covid-19-pandemien og derefter.
Tusindvis af deltagere varmer op til én af de største begivenheder i arbejdsmiljøkalenderen.
Med den europæiske arbejdsmiljøuge sættes der spot på den officielle lancering af kampagnen "Sunde arbejdspladser letter belastningen", der har fokus på muskel- og skeletbesvær. Det flersprogede kampagnewebsted, der blev lanceret tidligere på måneden, tilbyder en bredt udvalg af information, frit tilgængelige publikationer, casestudier og praktiske værktøjer og retningslinjer.
Eftersom den 22. verdenskongres om arbejdsmiljø blev udsat, vil der blive afholdt et virtuelt møde om arbejdsmiljø og covid-19 den 5.-6. oktober 2020.
Ved arrangementet ses der nærmere på en global handlingstilgang for robuste og bæredygtige arbejdspladser gennem god ledelse og stærk social dialog, og ligeledes ses der på forbindelserne mellem arbejdsmiljø, forretningskontinuitet samt beskæftigelse og arbejdstagerrettigheder i lyset af covid-19.
Lær alt om kampagnen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø 2020-2022 på det nye, særligt tilegnede kampagnewebsted på flere sprog. Kampagnen "Sunde arbejdspladser letter belastningen" sætter fokus på arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær — herunder forebyggelse og håndtering.
Download de vigtigste kampagnematerialer, få fat i praktiske værktøjer og vejledning, og læs casestudier om dette udbredte, men absolut forebyggelige arbejdsmiljøproblem, som berører arbejdstagere i alle aldre og sektorer.
source: https://www.coe.int/
Europas rige sproglige mangfoldighed er en vigtig del af den europæiske kulturarv, som vi skal bevare og berige. Det er grunden til, at vi hvert år den 26. september fejrer den europæiske sprogdag.
Flersprogethed er en hjørnesten i EU-OSHA's arbejde med at gøre Europas arbejdspladser sikrere og sundere og mere produktive. Flersprogethed bidrager i høj grad til, at vi kan udveksle mere tværkulturel viden og mere effektivt nå ud med vores budskaber.
Hvordan kan vi hjælpe små virksomheder med at beskytte deres medarbejdere, navnlig i den nuværende situation, hvor covid-19 har skabt en sundhedskrise uden sidestykke? Frankrig har for nylig fundet en glimrende løsning i form af en tilskudsordning.
Exoskeletter til brug på arbejdspladsen er aftagelige hjælpemidler, der kan nedsætte den fysiske belastning på arbejdspladsen. De kan være en løsning, hvor andre tekniske og organisatoriske foranstaltninger eller ergonomisk design ikke er tilstrækkelige. Alligevel bruges de kun i begrænset omfang. Menneskecentreret design og vurdering af biomekaniske risici er vejen til, at disse hjælpemidler bliver accepteret og udbredt og kan finde anvendelse til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær.
Pages | Pages |




